4 økologiske æg
125 g. natural flødeost – bruger gerne en med smag.
5 store tsk. HUSK psyllium frøskaller,
lidt olie.

Sådan: Tænd ovnen på 150 grader. Pisk æggene luftige og tilsæt osten og HUSK psyllium frøskaller og pisk det hele til en ensartet masse.

Lad massen hvile i køleskabet i 10 min og fordel den efterfølgende på en bageplade med et stykke bagepapir på. Er massen stadig for tynd, kan du tilsætte flere frøskaller, indtil den er til at arbejde med.

Smør et andet stykke bagepapir med lidt olie og læg dette oven på massen med olien nedad. Rul massen ud som en stor “pandekage”, så den fylder hele bagepladen mellem de to stykker bagepapir. Bag massen i 10-15 min og lad den køle af.

Rul den sammen som en roulade og skær den herefter i tynde strimler og server.
Proteinpastaen er også perfekt som plader i lasagne – skær pladen ud i passende stykker og erstat alm. pastaplader med disse.

Opskrift fundet på: www.annawurtz.com/2012/09/proteinpasta-og-god-samvittighed/